HVORFOR EN DAMASKUS KNIV?


Damaskus stål giver skarpe knive

Med en kniv af damaskus stål får du en bemærkelsesværdig, ultraskarp køkkenkniv. Skarpheden sikrer, at du skærer i et fint snit, i stedet for at rive, flå eller flænse.

Når du har en superskarp damaskus kniv i hånden, begynder du at arbejde med råvarerne, i stedet for at kæmpe mod dem. Ikke mere bøvl med genstridige løg, gulerødder eller tomater, der bare ikke vil ligge stille.

Knive udført i damaskus stål er smedet efter samme tradition, som samuraisværd, der jo er berømte for deres skarphed. Med sådan et knivsæt til din rådighed i køkkenet, går det som en leg. Du kan problemfrit skære alt i selv helt fine, små stykker (i fagsproget kaldet brunoise). Det går så nemt, som var det magi.

Det er en rigtig god fornemmelse, at være i fuld kontrol over råvarerne. Du kan opnå et nærmest meditativt, zen-agtigt flow i din madlavningsprocess. Du kan nærmest føle dig som en elegant køkkenninja, når dine udskæringer forløber problemfrit.

Har du et damaskus knivsæt i dit køkken, vil du kunne mestre enhver skære-, snitte- eller hakkeudfordring. Helt uden antydningen af problemer.

Hvad er vigtigt ved en damaskus stål kniv?

Som allerede nævnt, er en knivs skarphed ekstremt vigtig for fornøjelsen ved at tilberede maden. Skarpheden har ligeledes stor betydning for udseendet af det endelige resultat. Ser dine udskæringer ud, som om, de er lavet med et råkostjern, så skal du nok overveje en opgradering på knivfronten!

Knivskæftet er også væsentligt. Det er vigtigt, at du kan holde et godt, fast greb i kniven uden at få krampe i hånden. Det er essentielt, at skæftet ikke bliver glat, når det bliver vådt, så kniven glider i din hånd.

Derudover er det også vigtigt at kniven har en god balance, så du ikke spænder, når du arbejder med kniven. Det skal være en afslappet fornøjelse at bruge en køkkenkniv - ikke en febrilsk, anspændt kraftanstrengelse.

Endelig har japanske damaskus knive en enorm visuel, æstetisk og luksuriøs udstråling. Det er en fryd for både øje, sjæl og legeme, at arbejde med en smuk, skarp og velholdt kokkekniv i køkkenet. Og så skader det jo ikke ligefrem, at de har den ultimative blære-effekt, når vennerne er på besøg!

Derfor anvender stadigt flere og flere professionelle kokke damaskus knive i køkkenet. De lækre, effektive og funktionelle damaskus knive vinder også støt stigende indpas i de private køkkener.

Damaskus knivsæt og knive

Et effektivt, velfungerende køkken er ikke komplet uden stilfuldt køkkenværktøj. Her kommer kvalitetsknive øverst på ønskelisten. En lækker, skarp kniv gør en enorm forskel. Sørg derfor altid for, at have skarptslebne, velholdte knive ved hånden, når du skal dupere med dine kokkeevner. Uden disse, er din indsats nærmest dømt til at fejle på forhånd. Uden disse, er din indsats nærmest dømt til at fejle på forhånd. Og det kan ikke reddes selvom du iøvrigt monterer på en perfekt reduceret glacé.

Med et damaskus knivsæt i bedste kvalitet, er du uden tvivl godt rustet til enhvert udskæringsjob. Du er på forkant med alle udfordringer, dit køkken kan byde dig. Du kan naturligvis også starte med blot en enkelt kniv. Men - har man allerede taget beslutningen, er der dog ofte store besparelser ved at købe et sæt af knive - fremfor at købe dem enkeltvist.

Husk, at har du først købt een kniv, bliver du nødt til at købe den igen, hvis du vil opnå den store besparelse på et helt sæt.

Hvordan bruges de forskellige damaskus knive?

Det kan synes som overkill at skulle anskaffe et helt knivsæt, med 5 - 7 knive, hvis du bare er hjemmegourmet eller frikadellesnedker.

Indtil nu, har du jo klaret dig fint med bare en eller to knive. Det virker som at skyde gråspurve med kanoner.

Det er en yderst rimelig betragtning. Erfaringen fra markedet siger blot, at kunder meget ofte vender tilbage og køber de knive, de mangler i sættet. Når de har oplevet forskellen, er de ikke længere i tvivl. De kunne altså have sparet penge, ved at købe hele sættet i første omgang.

Du ved bedst selv, hvordan du bruger knive og hvad dit behov er. Så for at du kan træffe det mest oplyste valg, kan du finde flere artikler om de forskellige knivtyper her:

Kniven bruger du hele tiden og hver dag. Det er ikke det rigtige sted at spare. Føl glæden ved at bruge ordentligt værktøj allerede idag.

Læs mere om anvendelsen af den uundværlige japanske kokkekniv - gyuto kniven.

Damaskus smedemetoden

Damaskus stål er ret beset et blandingsprodukt af flere forskellige ståltyper - både med og uden kulstof. Under tilvirkningen, folder smeden stålet flere gange, og svejser det sammen. Typisk består japanske knive af 60 - 70 lag stål.

Når knivsbladet er smedet færdigt, bliver det ætset, og det gør det kulholdige stål bliver mørkere. Resultatet er det karakteristiske, smukke 'bølgemønster' på damaskusknivene. På arabisk betyder ordet 'damas' iøvrigt noget vand-relateret.

Der indgår som nævnt nogle stållag, med et højere indhold af kulstof. Derfor omtales disse knive også som kulstof- eller carbonknive (mest på udenlandske sites).

I nogle af lagene anvendes der stål med et højere indhold af kulstof. Det er derfor, man også kan se disse knive omtalt som kulstof eller carbon knive (dog nok mest på udenlandske sites).

Dette kulstof er så også medvirkende årsag til at man aldrig må komme en damaskus kniv i opvaskemaskinen. Knivens kvalitet er så høj, at den kan gå i arv i generationer. Det vil være en dødssynd ikke at give den, den bedste og mest skånsomme pleje.

Personligt ville jeg aldrig komme en kokkekniv i rustfrit stål i opvaskemaskinen. Det tager under eet minut at vaske den af og tørre den.

Ståls hårdhed, VG10, HRC, Vanadium

Man skal ikke nørde meget i damaskus- eller japanske knive, før man støder på betegnelsen VG-10. VG er en forkortelse af Vanadium Gold. En kniv smedet i denne legering indeholder lige omkring 1% kulstof.

Personligt kan jeg ikke lade være med at tænke, at det er her, George R. R. Martin har fundet inspiration til sit Valyriske Stål. Hvem ville ikke kunne nøjes med en kokkekniv af det stærkeste stål i Westeros? (hint: Se "Game of Thrones", hvis du ikke aner, hvad jeg taler om.)

HRC (Hardness Rockwell) er en skala til at angive hvor hårdt stål er. Målingen foregår ved at presse en kegle af enten hærdet stål eller diamant ned i emnet og så se, hvor 'dybt' hullet bliver. HRC er langt det mest almindelige for køkkenknive, men der findes HRA, HRB o.s.v. for stål til andre produkter.
Læs mere om rockwell skalaen på Wiki

Japanske knive i damaskus stål opnår ofte en HRC på 62. Det giver et meget hårdt, men stadig smidigt stål. Til sammenligning ligger europæiske kvalitets kokkeknive normalt på omkring 50 - 55 HRC.

  Titel Beskrivelse